Velfærdsstaten og de universelle rettigheder

  • Period: to

    Fattighjælp

    De mest trængende i samfundet blev tildelt fattighjælp. Der var dog de konsekvenser, at en person der var på fattighjælp mistede både stemmeret og retten til at gifte sig.
  • Grundloven

    Alle danskere fik tildelt en ret, til at bede om penge fra staten, hvis de ikke havde mulighed for at forsørge sig selv.
  • Ændring af fattigloven

    Borgere for tildelt støtte fra staten til læge, jordmoder og begravelse.
  • Alderdomsunderstøttelse

    Alle over 60, fik lov til pension hvis de havde arbejdet hårdt og aldrig modtaget fattighjælp.
  • Sygekasselov

    Borgere kan melde sig ind i sygekasse, og sikre sig økonomisk hjælp når de er syge.
  • Kanslergadeforliget

    I 30'erne var der 30% af befolkningen som var arbejdsløse. Staten lavede nogle lovændringer, så der blev bygget flere og større virksomheder, og priser på madvarer stemmer overens med hvad folk fik i løn på arbejdsmarked. Det gjorde at borgerne fik økonomiske rettigheder. De blev hjulpet økonomisk, der i sidste ende kom hele samfundet til gode.
  • Folkepension

    Alle borgere over 67 år fik tildelt et beløb uanset, hvor mange penge man havde, (dette er DK første felfærdsydelse)
  • Period: to

    Velfærdsstatens guldalder

    Kvinderne kommer på arbejdsmarkedet. Herefter byggede man vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, plejehjem, sygehuse og uddannelse institutioner. Lønnen og varerne steg.
  • Bistandsloven

    Borgererne fik en sagsbehandler når de søgte om hjælp fra staten. Borgernes levevilkår belv lagt over på statens skuldre.
  • Period: to

    Udlandsgæld

    Skiftende regeringer fik afskaffet Danmarks gæld til udlandet. Der var færre til at betale skat og man forudser at det i fremtiden bliver et problem med mængden på skatte ydere.
  • Ændring i bistandsloven

    Den enkelte borger fik et bestemt altal beløb fra staten hvis man var arbejdsløs.