Download

Den Europæiske middelalder

  • 330

    Det Byzantiske kejserige

    Det Byzantiske kejserige
    Det byzantinske kejserrige, omfattede Grækenland, Lilleasien, Syrien, Palæstina og Ægypten.
  • 380

    Kristendommen bliver den officielle statsreligion i Romeriget

  • 476

    Det romerske imperium opløses - Startskuddet på middelalderen

    Perioden frem til opløsningen af det Vestromerske Rige i 476 var præget af manglende statsadministration, der gjorde det enkelt for germanske tropper at afsætte den sidste romerske kejser. Den eneste institution, der overlevede, var den kristne kirke. De germanske konger vovede ikke at påtage sig kejserværdigheden. De accepterede i stedet den byzantinske kejser som deres overhoved.
  • 500

    Frankerne anerkender kristendommen

    Frankerne var en samling af germanske stammer, der erobrede store dele af det centrale Vesteuropa. De anerkendte den romerske livsstil og derfor også deres kejser og religion. De anerkendte derfor den byzantiske kejser.
  • Period: 500 to 1000

    Tidlig middelalder

    I den tidlige middelalder var byerne sammen med handlen næsten forsvundet, og der herskede en udbredt selvforsyning og naturalieøkonomi koncentreret omkring godset.
  • Period: 500 to 1500

    Feudalismen

    Gennem hele middelalderen var Europa præget af samfundstypen: Feudalismen.
    Dette opstod da den romerske kejser frem til 476, ville få godsejer til at betale høje skatter, som kunne finansiere hæren. I stedet flyttede godsejerne ud på af byen og bosatte sig ved deres godser. Dette svækkede statsmagten.
    Det bærende element i feudalismen var forholdet mellem en lensherre og en vasal. Lensherren ydede beskyttelse, mod at vasallen betalte afgifter i form af afgrøder og arbejde.
  • 600

    Islam grundlægges på den Arabiske halvø - Handel med omverdnen

    Islam grundlægges på den Arabiske halvø - Handel med omverdnen
    Den arabiske halvø, var ikke en del af romeriget. Tværs igennem den arabiske halvø gik karavaneruter, der var vigtige handelsforbindelser mellem Middelhavsverdenen og Østafrika og Asien. Araberne var således ikke isolerede, men havde gode forbindelser til bl.a. det kristne Mellemøsten.
  • Period: 606 to 628

    Krigen mellem perserriget og det byzantiskeriget

    Krigen mellem perserriget og det byzantiskeriget havde slidt begge magter ned og dette udnyttede araberne til deres fordel.
  • 638

    Kalif Umar 1. ibn al-Khattab erobre Jerusalem

    Frem til 900-tallet kunne kristne pilgrimme frit tage til det hellige land i Palæstina, men efter at selsjukkerne havde taget magten i Jerusalem, ophørte dette.
  • 700

    Tyrkiske slavere bliver til arabiske krigere.

    I 700-tallet anvendte den Arabiske kalif tyrkiske slavere som krigere. Flere tyrkere blev endda en del af kaliffens personlige livgarde. Tyrkerne var en gruppe af nomadefolk i Centralasien. Dette var altså starten på tyrkernes militære indflydelse
  • 711

    Araberne erobrer Spanien og store dele af det byzantiske rige

    Fra Islams start i år 600, ekspanderer det Arabiske rige voldsomt. I krige med Byzans underlagde de sig først Syrien, Palæstina og Ægypten. Derefter hele Nordafrika og tilsidst Spanien.
    Krigerne var inspirerede af profeten Muhammeds løfter og samtidigt de rigdomme de fik i krigsbytter.
    Men der blev samtidig viste man tolerance over for de besejrede folkeslag. Jøder og kristne fik lov til fortsat at praktisere deres religion, og de beholdt deres love.
  • 800

    Paven kroner Paven kroner Karl den Store (742-814) til Kejser

    Paven kroner Paven kroner Karl den Store (742-814) til Kejser
    At paven vælger at krone Karl den Store, blev mødt af modstand af kejseren i Byzans, der mente at besidde denne titel som arvtager af Det Romerske Imperium. Frankeriget havde sin største udbredelse under Karl den Store.
    Samarbejdet med kirken, var for at binde riget sammen. Til gengæld blev Paven af kongen anerkendt som alles kristnes overhoved.
  • 800

    Den arabiske ekspandsition ophører

  • 843

    Karl den Stores død = frankeriget deles i 3

    Karl den Stores død = frankeriget deles i 3
    Kejsermagten blev givet til hans ældste søn, der blev kejser i det, som kom til at hedde Det Tysk-Romerske Rige, og som eksisterede helt frem til begyndelsen af 1800-tallet.
    Frankeriget deling skete grundet interne magtkampe og tiden efter var præget af mange krige og diverse invasioner.
  • 900

    Invasioner fra Vikingerne aftager - Stabil periode

    Midt 900-tallet aftog invasioner fra Vikingerne aftog, presset fra de Muslimske Maurerene der erobrede Spanien i 711 frem til 1614.
  • 1000

    Kristendommen omfatter hele Europa - Slut med vikingetiden.

    I år 1000 e.Kr er næsten hele Europa kristent. Dette markerer også enden på vikingetiden (800-1050), hvor vikingerne blev omvendt til kristendommen. Det var kongen Harald Blåtand (911-985) der omvendte resten af vikingerne.
  • 1000

    Firenze og Venedig bliver til store handelsbyer

    De norditalienske byer Venedig og Firenze udviklede sig til centrale byer i den europæiske handel, fordi de sad på den voksende handel med silke og krydderier, der kom med karavanerne og blev udskibet fra havne i Mellemøsten.
  • 1000

    Seldsjukkerne (tyrkerne) underlægger sig store områder i mellemøsten

    De tyrkiske stammer blev kaldt seldsjukkerne efter den leder, Seldsjuk, der i 900-tallet havde samlet stammerne.
  • Period: 1000 to 1250

    Højmiddelalder

    Kristendommen spredes for alvor ud og hele Europa.
    Europas befolkning i højmiddelalderen steg fra ca. 35 til 75 millioner, der kom nemlig for alvor gang i landbruget igen efter alle krigene.
    Derudover at der kommet godt gang i handlen og byerne i gen
  • 1054

    Det store skisma - Brud mellem de to kirker - Ortodoks vs katolsk

    Det store skisma - Brud mellem de to kirker - Ortodoks vs katolsk
    Kejserkroningen i 800 understregede den splittelse, der var mellem de to kirkeretninger inden for den kristne kirke: i Øst den ortodokse med patriarken i Konstantinopel og i Vest den katolske med paven i Rom. I 1054 fordømmer de to kirker hinanden. Dette sker ved at patriarken i Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke.
  • Period: 1070 to 1090

    Seldsjukkerne overtager store dele af lilleasien - Giver nyt liv til den islamiske ekspansion

    Det byzantiske rige bestod bl.a. af lilleasien (som i dag er den asiatiske del af tyrkiet). I løbet af 20 år fra 1070 overtager seldsjukkerne store dele lilleasien og det byzantiske rige var derfor meget truet.
    Seldsjukkerne gav på mange måder nyt liv til den islamiske ekspansion
  • 1095

    Pave Urban d. 2 opfordre til korstog for at redde det hellige land fra islam

    På et kirkemøde i 1095 i Clermont i det sydlige Frankrig opfordrede han til at sende styrker til det hellige land for at hjælpe Det Byzantinske Rige.
    Grundende til dette:
    -Deltagende kristne ville i følge paven komme til Paradis (religiøst)
    -Generobringen af Byzans, ville gøre at patriarken i Konstantinopel ville underlægge sig Paven i Rom (politisk).
  • 1096

    Første korstog finder sted

    Første korstog finder sted
    Ideen var først at det skulle være folk med krigserfaring der drog afsted, men fler bønder stillede frivilligt op. Anført af den franske munk Peter Eremit, der rejste rund i det nordlige Frankrig og Flandern og prædikede korstog, samledes der snart henved 50.000 fattigfolk og bønder, der ville af sted mod Jerusalem. Det store antal kunne komme fra at der var prædiket om at dommedagen snart ville komme og dette var en chance for at rense sine synder.
  • 1096

    Korstoget slaget af Selsjukkerne

    Da korstoget ankom til Konstantinopel var den Byzantiske kejser chokeret over så mange og deres tilstedeværelse i byen han sendte dem derfor over til tyrkisk-muslimsk teritorium, hvor korstoget blev dræbt af selsjukkerne.
  • Period: 1096 to 1270

    Otte korstog i alt

    -Skabte et slags fælleskab, hvor de kristne europæiske lande kunne samles omkring en fælles fjende.
    -Plyndringer og myrderier, var noget der kendetegnede alle de kristne korstog. Dette er meget modsat arabernes erobring af store område i år 600 - 800. Hvor der var langt mere respekt for de lande med monoteitiske religioner, som dem selv.
  • 1099

    Korsfarerne ankommer og erobrer Jerusalem - stort folkedrab

    Korsridderne ankommer til Jerusalem og erobrer Jerusalem efter et kæmpe folkedrab af både jøder og muslimer.
    Korsridderne var modsat det første korstog der bestod af bønder, langt mere kampdygtige. Intentionerne for deres deltagelse var ikke kun religiøs, men også økonomisk, ud fra det perspektiv at de deltagende grever, baroner og fremtrædende lensherrer kunne få erhvervet sig mere jord.
  • 1100

    Paven i Roms magt var ved sit højeste

  • 1100

    Vindmøllen opfindes - vigtige redeskaber for bønderne

    I middelalderen levede de fleste af deres afgrøder, det var derfor opfindelser som møllen og ploven der var vigtige for at folk kunne få høstet deres afgrøder og overleve, vinteren.
  • 1100

    Italienske købmænd bringer talsystemet til Europa - Araberne meget længere fremme end europæerne

    Da araberne erobrede store tidligere græske og persiske områder. Opsamlede den arabisk-muslimske verden mangfoldige kulturelle strømninger og datidens mest fremskredne teknisk-videnskabelige kunnen, fra bl.a. Asien. På områder som astronomi, matematik og medicin var araberne og perserne banebrydende. Vore dages talsystem, arabertal, udvikledes af araberne efter inspiration fra Indien.
    Modsat Vesteuropa gennem middelalderen som var markant længere tilbage.
  • 1100

    Paven forsøger at samle kristne fyrster i mod den islamiske fremrykning i mellemøsten

    Formålet var at generobre Jerusalem. En by der både havde stor betydning for kristne men også for muslimere der mente af profeten og stifteren af Islam Muhammed blev ledt til byen af englen Gabriel.
  • 1200

    Skærsilden opfindes af kirken

    Gennem middelalderen havde man stor tro på kirken, da de repræsenterede gud. Udover dette frygtede man også dommedagen, men da den ikke kom, opfandt kirken skærsilden for at sikre sig at borgerne stadig betalte til kirken. Man troede i middelalderen meget på renselse og at komme til Paradis
  • 1219

    Kong Valdemar Sejrs erobring af Estland - korstog

    Kong Valdemar Sejrs erobring af Estland - korstog
    Kong Valdemars (1170-1241) erobring af Estland var også et korstog. Danskerne blev nemlig ikke nødt til at tage hele vejen til Jerusalem, for at deltage i korstogende. Danskerne forsøgte i stedet af omvende hedninge der boede i den nordlige del af Østersøen.
    Erobringen af Estland, siges også at være der hvor Dannebrog faldt ned fra himlen ved sejren.
  • 1250

    Paven og den katolske kirkes magt udfordres

    -Kritik om at den katolske kirkes rigdom og pengeforbrug.
    -Den franske Kong Filip 4 (1268-1314) udfordrede pavens magt og krævede ret til at beskatte kirkens ejendomme
  • Period: 1250 to 1500

    Senmiddelalder

    I senmiddelalderen er den katolske kirkes magt på vej tilbage til fordel for en styrket kongemagt.
    Byernes vækst, var også med til at ændre det feudalesamfund, da der gennem handlen blev skabt et borgerskab, som tjente penge på den stigende handel med omverdenen.
  • 1305

    Kong Filip d.4 flytter paven fra Rom til Avignon, Frankrig.

  • Period: 1348 to 1351

    Den sorte død / Pesten

    På blot 3 år, blev 1/3 af befolkningen blev slået ihjel. Sygdommen kom igen med jævne mellemrum de efterfølgende hundrede år.
  • Period: 1378 to 1417

    Udnævning af 2 paver

    Pavens og den katolske kirkes magt svækkes, ved at der nu sad to forskellige paver, én i Rom og en anden i den franske by Avignon.
  • 1453

    Det Byzantiske riges undergang

    Det Byzantiske riges undergang
    Gennem middelalderen var der store stridigheder mellem Kristendommen og Islam. Den byzantinske kejser førte forsvarskrig først mod arabiske og senere tyrkiske muslimer, en forsvarskrig, der endte med kejserrigets undergang i 1453.
  • 1492

    Den spanske Reconquista (generobring)

    Det lykkedes kristen kongedømmer i Nordspanien at generobre Spanien og trækker araberne helt ud af det spanskerige. Det var dog først i 1492 at den sidste arabiske by Granada faldt.